Det har to studerende fra Københavns Universitet undersøgt i
deres speciale som blev afleveret i oktober.
De studerende inddelte 18 forsøgsdeltagere i 5 grupper, hvor de
gennem dialog med hinanden blev bedt om at diskutere hvordan de
forstod 6 ud af de 8 kostråd. Deltagere var i alderen 19-67 år og
havde en kort uddannelse i form af afsluttet 10. klasse,
ungdomsuddannelse eller kort videregående uddannelse. De 6 kostråd
som forsøgs- deltagerne blev bedt om at diskutere var:
Udover at undersøge deltagernes forståelse af de 8 kostråd, blev
deres sundhedsbegreb og hvorledes de oversatte deres viden om
kostrådene til dagligdagen undersøgt, samt hvilke eventuelle
barrierer deltagerne havde for at leve efter kostrådene.
Frugt og grønt rådet
Deltagerne i undersøgelsen havde generelt en god forståelse af hvad
sund mad er. Flere af kostrådene viste sig at være svære at tolke
når det gjaldt hvilke specifikke madvarer der var tale om. Specielt
var der tvivl om, hvad der kan tælles med som frugt og grønt. Mange
vidste ikke at forarbejdede produkter, som fx tomat på dåse og
frostgrønsager hører med til 6 om dagen. Derudover manglede
deltagerne fornemmelse for hvor meget 6 om dagen svarer til,
samtidig med at seks styk frugt og grønt blev opfattet som en
uoverskuelig mængde.
Brød og fedt
Deltagerne havde en manglende forståelse for, hvor meget fede
mejeriprodukter betød for ens samlede fedtindtag, da flere sagde,
at man kun spiste en portion sødmælksyoghurt og ikke spiste en hel
ost.
Derudover var der problemer med at forstå hvad ”groft brød” var.
Ingen af deltagerne nævnte, at man kunne definere ”groft brød” ud
fra fx fiberindhold, og der var tvivl om, hvornår brød var groft.
Normalvægten blev ofte forstået som ”ens normale vægt”, selvom
nogle nævnte BMI og højde/vægtkurver.
Slik og sodavand
Deltagerne havde mange forskellige meninger om, hvor meget
slik, sodavand og kager man kunne indtage i løbet af en uge. Flere
anså det som okay med et moderat forbrug, så længe man ellers
spiste nogenlunde sundt.
Sundhed på kort og lang sigt
Udover at tolke de forskellige kostråd blev deltagerne også bedt om
at omsætte kostrådene til dagligdags mad. Her tolkede deltagerne
rådene godt, men til tider blev forslagene noget ekstreme, og
informationer fra anden sundhedsoplysning blev ofte blandet sammen
med ”De 8 kostråd”. Det gjaldt fx regler om begrænset indtag af
kaffe, rygning og alkohol, samt supplering med kosttilskud. Det var
karakteristisk for deltagerne, at de specielt havde fokus på den
kortsigtede betydning af sund mad for helbredet, mens der var
mindre fokus på gavnlige effekter på længere sigt.
Forskel på ung og gammel
Der var en tendens til, at de ældre deltagere fandt kostrådene mere
relevante end de unge, hvilket kan skyldes, at konsekvenser af
dårlig kost i form af livsstilssygdomme er tættere på. De yngre
deltagere fokuserede mere på risikoen for fedme, som en årsag til
at spise sundt, således at der ikke var nogen grund til at leve
sundt, hvis man ikke var fed. En struktureret hverdag blev af de
yngre deltagere opfattet, som en nødvendig forudsætning for at
følge kostrådene.
De studerende konkluderede, at der er brug for flere
undersøgelser for at komme de fundne problemer nærmere inden en
eventuel revidering af kostrådene.
Kontakt
Hvis du vil vide mere om specialet kan du kontakte Anne Bjerg (
abjerg@dsr.life.ku.dk)
eller Katrine Andersen (
katrine@tschentscher.dk)