Fastelavn er mit navn… lyder den første strofe i den kendte
børnesang, men hvad betyder fastelavn egentlig. Fastelavn kommer
fra tysk "fastelabend" og betyder aftenen før faste.
Fasten varede i 40 dage. Under fasten var det kun tilladt at
spise grovbrød, grød og fisk. Kød, fint brød og mælkespiser hørte
til blandt de forbudte spiser. Det satte præg på dagenes navne
omkring fastelavn:
- Søndagen blev "flæske-søndag".
- Tirsdagen "hvide tirsdag" eller "fede tirsdag", som skal
forstås som mælkespiser.
- Onsdagen blev til askeonsdag, hvor fasten begyndte.
Fasten er en katolsk tradition og blev afskaffet i Danmark ved
reformationen i 1536, men festen omkring fastelavn er vedblevet med
at være en folkelig tradition.
Forskellige traditioner i land og by
Igennem tiden har der været stor forskel på hvordan man
fejrer fastelavn. Folk på landet og i byerne havde hver især deres
særlige skikke og traditioner. Nogle ting blev fejret på samme måde
overalt, og flere af de gamle lege og traditioner er stadig en fast
del af vores måde at fejre fastelavn på i dag. Vi slår katten af
tønden, klæder os ud, riser far og mor op, synger, leger og spiser
fastelavnsboller.
Kontakt
Fødevarestyrelsen, Karen Eriksen
cand. sceint human
ernæring tlf:
33 95 64 76.