Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

11. november 2008

Er din madpakke kold og lækker?

Madpakken bliver tit smurt efter aftensmaden dagen før, eller om morgenen – og det skal som regel gerne gå hurtigt.

 

Som rejseholdsmedarbejder  ser jeg madordninger i skoler skyder op rigtig mange steder, men største delen af skolebørn har stadig en madpakke med hjemmefra. Ofte arrangerer skoler og institutioner et møde med os alt om kost rejseholdsmedarbejder for at give forældre inspiration og hjælp til at lave en lækker og sund madpakke.

 

Når madpakken laves evt. sammen med dit barn er der flere ting at huske på:

· Køleskabet er fyldt med gode ting til madpakken. Vælg fødevarer som du kan stå inde for og lad evt. dit barn vælge ud fra det.
· Madpakken skal gerne indeholde: Groft brød, frugt, grønt, magert pålæg og fisk.
· Pak gerne madpakken i flere pakker - skolebørn kan have svært ved at nå at spise maden i frikvarteret, hvis det ikke er langt nok. Det er derfor en god ide at have en madpakke der kan deles op og spises over flere gange. Sørg også for at maden ikke smasker sammen – særligt fiskemadder kan blive uappetitlige, hvis maden ikke adskilles fra hinanden.
· Sørg for at der er nok mad – Mange børn har ofte en lang skoledag og op mod 50 % af det daglige indtag af mad spises i skolen. Børns appetit er dog forskellig, men det er vigtigt at madpakken er stor nok så dit barn har brændstof nok til at lære og lege en hel dag.
· Husk at varier madpakken. Måske er dit barn kræsent – men derfor er det vigtigt at blive ved med at tilbyde nye ting i madpakken jævnligt. Husk også at børn inspireres af hinandens madpakker. Selv om du måske ikke selv kan lide karrysild kan dit barn måske godt….
· Husk på at madpakken er ikke bare et måltid – der skal være lidt til frikvarterer og måske til de sidste par timer i SFO.

Når madpakken så er klar til afgang er det meget forskelligt hvilke muligheder børnene har for at holde madpakken kold.
Mange børn kører hjemmefra måske allerede ved 7 – 7.30 tiden og så er det et godt stykke tid inden madpakken spises ved 11-12 tiden.
Nogle skoler stiller køleskabe til rådighed, mens andre ikke gør. Her kan det være en god ide at klassen indsamler eksempelvis 75 kr. til et køleskab som kan følge børnene fra 0.-9. klasse.
Når klassen har et køleskab er det selvfølgelig vigtigt at temperaturen engang i mellem checkes og at køleskabet jævnligt opryddes og rengøres. Dette fungerer mange steder som en duske opgave og børnene kan hver dag sætte tænderne i en vellavet, lækker kold madpakke.


Rejseholdsmedarbejder
Vickie Sønderby Deleuran



Kontakt
Vickie Sønderby Deleuran, ernærings- og husholdningsøkonom
Alt om kost rejseholdsmedarbejder
Fødevareregion Syd - Kontrolafdeling Vejle

Tlf.: 72 27 55 59
Vil du vide mere: