Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

28. januar 2008

Tips til bagning af sunde kager

Der er mange måder at leve sundt på! De 8 kostråd er den model Fødevarestyrelsen anbefaler at leve efter for at have en sund livsstil. Kostrådene kan bruges i sammenhænge, hvor man ellers normalt ikke tænker sundhed.

Her får du et par tips til, hvor du kan tænke nogle af de 8 kostråd ind i bagning af kager. Små ændringer har bestemt også ret.

Fedtstof
Når du bager kager, så er det oftest forbundet med masser af fedtstof, sukker og hvedemel. Det kan du gøre noget ved! Mange opskrifter kan justeres med mindre sukker og mindre fedt, og mange gange kan smør erstattes med flydende, vegetabilske olier, der har et større indhold af umættet fedt end smør. Det kan du prøve med dine egne opskrifter.

Hvedemel
Der er kommet flere former for hvedemel på markedet i det senere år. Flere typer af fint udmalet hvedemel har et højere indhold af kostfibre, fordi nogle af skaldelene og kimen er bibeholdt i melet. Du kan læse på pakken, om der er bibeholdt nogle af skaldelene.

Hvidhvede
Hvidhveden er også kommet på markedet, som en ligeså fint udmalet hvedemel som den klassiske røde hvede. Den røde hvede bruger vi traditionelt i Danmark til brødhvede. Bager du med hvidhvedemel, så giver det en lidt tungere konsistens, da melet indeholder 12 gram kostfibre per 100 gram, hvor klassisk hvedemel indeholder 3 gram kostfibre per 100 gram. Men hvidhvedemel kan fint bruges i kager. På den måde får du lidt flere kostfibre puttet i din kage.

Erstat sukker med frugt og grønt
Hvis du gerne vil gøre mere for den hjemmebagte kage, så kan du erstatte noget af sukkeret med frugt og grønt. Fx er dadler, eventuelt som mos, en god sødmekilde, og det er æblemos og gulerødder sådan set også. Frugt og grønt i kager er med til at holde dem mere saftige, og ikke mindst give smag. Selv kartofler, squash og græskar er lækkert i kager, især kager der indeholder krydderier.

Kager er til særlige lejligheder
Selvom du tilfører dine kager en bedre næringsværdi end traditionelle kager, så betragt stadig kager og andre søde sager som noget du gemmer til særlige lejligheder.

Her til højre i link kolonnen finder du et link til en kage, som er baseret på ovenstående råd om at tilføre frugt, grønt og kostfibre til din kage samt at reducere indholdet af sukker.



Kontakt
Fødevarestyrelsen Puk Holm ernæringsfaglig medarbejder tlf.:3395 6476.
Vil du vide mere: