Havregryn indeholder i gennemsnit 4 mikrogram akrylamid pr. kg,
mens morgenmadsprodukter som cornflakes, guldkorn og lignende i
gennemsnit indeholder 200 mikrogram pr. kg - altså 50 gange mere
akrylamid end havregryn. Det viser analyser fra DTU
Fødevareinstituttet, som i perioden 2003-2005 har undersøgt 73
morgenmadscerealier for indhold af akrylamid.
Andre kilder til akrylamid i kosten
Nye forskningsresultater fra DTU Fødevareinstituttet viser
samtidig, at danskerne indtager i gennemsnit 25 mikrogram akrylamid
om dagen gennem kosten. For en gennemsnitsdansker kommer 50% af
akrylamidindtaget fra brunede kartoffelprodukter og 25% fra kaffe.
De sidste 25% stammer fra kornprodukter og heraf 2% fra
morgenmadsprodukter. Kun 0,1% af danskernes daglige akrylamidindtag
stammer i gennemsnit fra havregryn.
Hvordan dannes acrylamid?
Stoffet akrylamid dannes ved en kemisk proces, når man steger,
bager eller griller kulhydratrige fødevarer. Undersøgelser tyder
på, at jo højere temperaturer og jo længere tilberedningstid, jo
højere bliver også indholdet af akrylamid i maden.
Flere undersøgelser er nødvendige for at vurdere
akrylamids betydning for kræft
Forskningsresultater styrker bekymringen for, at akrylamid
er kræftfremkaldende i de mængder, som den almindelige borger får
gennem kosten. Men det er vigtigt at påpege, at der er brug for
flere undersøgelser, før vi kan sige noget endeligt om stoffets
betydning for kræft i den danske befolkning - og at det slet ikke
giver mening at tale om en kræftrisiko i forbindelse med det meget
lille indhold af akrylamid i havregryn
Følg kostrådene og nedsæt risikoen for akrylamid i
kosten
Fødevarestyrelsen vil fortsat opfordre til at følge de generelle
kostråd, for at mindske risikoen for at indtage stoffet akrylamid
med maden.
Råd til forbrugeren
For at reducere indholdet af akrylamid mest muligt i maden
fastholder Fødevarestyrelsen de generelle kostråd om:
- at spise mere frugt, grønt
- at spise korn- og brødprodukter
- at spare på fedt
- at begrænse grilning og friturestegning
- at undgå at branke eller brænde fødevarer under
tilberedning.
Fødevarestyrelsen fraråder ikke danskerne at drikke kaffe, men
tilråder, at man også drikker andet end kaffe – og slukker tørsten
i vand.