Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

20. november 2008

Spiselige julekalendre behøver ikke at være søde

Julen er over os – igen kunne man fristes til at sige, og det betyder for mange et par ekstra kilo på bagen. Men sådan behøver det ikke at være. Man kan fx erstatte de spiselige julekalendere og de mange godteposer til børnene, med oplevelser, aktiviteter eller frugt.

Butikkerne bugner med chokoladekalendere, og diverse spiselige julefornøjelser, lige til at putte i de 24 små pakker til børnenes julekalender. Der er bare lige det, at børn får så rigeligt af søde sager, også når det ikke er jul. Markedet bugner af alt for søde morgen madsprodukter, søde og fede supplementer til madpakkerne og det kombineret med børns alt for høje forbrug af søde drikkevarer, slik, chokolade, kiks og meget mere.

Lad børnene mærke at det er jul - på en anden måde
Hvis børnene virkelig skal mærke, at det er jul, så skal det være anderledes end det plejer at være, og så er det helt andre ting, der skal indgå i de 24 små pakker, godteposen eller til de andre sædvanlige spiselige decemberbegiven- heder. 

Prøv at tænke i andre baner end de spiselige. Hvad med en tur i biografen, svømmehallen, skøjtebanen, de lokale museer osv. sammen med resten af familien. Eller hvad med en lille bog, et puslespil, et kryds - og tværshæfte eller et tegneserieblad.

Sunde spiselige indslag kunne være, klementiner m. lakridssnørrebånd som den røde sløjfe, tørret frugt – der er masser af lækre dadler, figner og abrikoser, nødder osv. – kun fantasien sætter grænser.

Julehyggen kan sagtens være sund
De 8 kostråd gælder stadig i hele december måned, for både børn og voksne. Derfor er det en god ide at tænke i sunde og aktive baner, når familie og venner samles til julefrokoster og adventshygge.

Der behøver ikke at mangle noget til julefrokosten, der er plads til alle juleretterne, men de kan godt udfordres.

Den traditionelle karrysalat kan eksempelvis tilberedes af ymer, leverpostejen behøver ikke at følges med bacon, de mange oste kan vælges i en mere fedtfattig udgave, det hele kan følges med groft brød, masser af lækre salater og frisk frugt.

Herudover er det dejligt at få frisk luft i kinderne, enten inden eller efter julefrokosten – det gælder både for børn og voksne.


Vil du vide mere: