Faldet er hovedsaligt sket i perioden 1985-1995, mens indtaget
har ligget nogenlunde stabilt i perioden 1995-2000/2001. Det viser
undersøgelsen af danskernes kost, "Udviklingen i danskernes kost
1985-2001", fra Fødevareinstituttet.
Voksne og større børn anbefales at spise ca. 250 gram kartofler om
dagen, men der bliver kun spist knap 105 gram pr. dag. Kartoflens
gode egenskaber ( Mængderne er vejledende og beregnet ud fra et
energibehov på 10 MJ. Ved større eller mindre energibehov kan
mængderne justeres med +/- 50 gram pr. MJ)
Masser af vitaminer i kartofler
Kartofler har stor næringsværdi og indeholder næsten alle
vitaminer, specielt er de en vigtig kilde til vitamin C og
kostfibre i den danske kost. De indeholder også mange mineraler,
især kalium.
Kartofler mætter mest
Måltidsforsøg har vist, at kartoflen er en af de fødevarer der
mætter bedst. Samtidig indeholder kartofler (kogte eller bagte)
ikke noget fedt og er med til at påvirke energifordelingen i
positiv retning.
Hvis man vil opnå størst mæthed for færrest kalorier skal man spise
kartofler.
Fedtindhold i kogte kartofler i forhold til stegte
kartofler
Nogle kartoffelretter og – produkter har så højt et
fedtindhold, at det overskygger de positive ernæringsmæssige
egenskaber ved kartoflen. Det gælder som regel flødekartofler,
kartoffelsalat, pommes frites, og kartoffel chips.
- Kogte kartofler indeholder 0,3 gram fedt pr. 100 gram
- Flødekartofler indeholder 11 gram fedt pr. 100 gram
- Pommes frites indeholder 19 gram pr. 100 gram
- Kartoffelchips indeholder 34 gram fedt pr. 100 gram
- Ovnklare kartoffelprodukter som f.eks. kartoffelbåde eller –
skiver indeholder ca. 3-10 gram pr. 100 gram i rå tilstand, men kan
indeholde mere. I spiseklar tilstand bliver fedtindholdet lidt
højere, fordi der fordamper vand under tilberedning.
Kostundersøgelser viser at langt den største del af
kartoffelindtaget indtages som kogte eller bagte (79 % i 1985, 67 %
i 1995 og 70 % i 2000/2001.)
Den faglige diskussion om kulhydrater
Der diskuteres i faglige kredse, hvilken kost der kan medføre
overvægt. I Atkins version har diskussionen fået en drejning til at
omfatte fødevarer med et naturligt højt kulhydratindhold som f.eks.
kartofler og andre rodfrugter, ris pasta og brød. Dette er basale
fødevarer for størstedelen af jordens befolkning, og alligevel
fraråder Atkins at spise dem ud fra påstanden om, at de
feder.
Der foreligger imidlertid ikke nogen videnskabelig dokumentation
for, at fjernelse af disse fødevarer skulle forebygge fedme – mange
ville sige tværtimod.
I Sydøstasien, hvor der spises flest kulhydratrige ris i verden, er
fedmeforekomsten også mindst. (Ernæringsrådets nyhedsbrev, nr. 1
2004).
Kontakt
Fødevarestyrelsen ernæringsfaglig medarbejder Hanne Høberg Hansen
tlf.: 3393 6348.