Det handler både om skoler, der selv producerer maden, og
eksterne leverandører, som leverer maden til skoler.
”Jeg vil netop gerne med i denne afprøvning, fordi jeg føler, at
vi køkkenprofessionelle bliver hørt. Vi skal afprøve om
opskrifterne fungerer i praksis til 400 portioner og om børnene kan
lide maden.” siger Bodil Andersen fra Auning skole på
Djursland.
Opskrifterne skal være en succes - i køkkenet og blandt
børnene
Erfaringerne med de enkelte måltidsopskrifter samles i
sidste halvdel af september. I et spørgeskema vil de
køkkenprofessionelle komme med deres meninger om måltiderne og evt.
også have forslag til, hvordan det kan gøres bedre. Og endelig vil
en del af køkkenpersonalet, eleverne og skolens personale blive
spurgt om deres mening i interviews.
Mappe med opskrifter
Måltidsopskrifterne vil blive justeret med skolernes erfaringer,
inden de trykkes. De vil komme til at indgå i en skolemåltidsmappe
sammen med andre køkkenpraktiske oplysninger, der kan være med til
at gøre det lettere at lave sund og lækker skolemåltider. Mappen
skal udkomme i begyndelsen af 2009.
Fra usund til sund Hit-opskrift
Måltiderne er bl.a. udviklet ud fra de Hit-opskrifter, som skoler
har sendt ind til Fødevarestyrelsen i maj måned. Det er jo vigtigt,
at det er mad, som børnene gerne vil spise. Fødevarestyrelsen har
også lavet en mindre undersøgelse blandt skoleelever, hvor vi fik
en fornemmelse af, hvilke retter og råvarer børn i forskellige
aldre godt kan lide. Så der er både lasagne, pølsehorn og boller i
karry blandt opskrifterne.
For at kunne leve op til ernæringskravene for sund skolemad,
består en skolefrokost af hele måltider, og ikke bare af f.eks. 3
pizzastykker. Det er vigtigt, at der kommer meget frugt og grønt
ind i måltidet, og at maden ikke bliver for fed og sød. Et sundt
måltid består af flere forskellige fødevaregrupper. Både af kød,
fisk, bælgfrugt, grønsager, mv. suppleret med grønsager og/eller
frugt samt groft brød, kartofler, ris eller pasta. Det betyder, at
der hører både gnavegrønt og en bolle med til et frokostmåltid. Det
kan barnet spise straks eller gemme til næste frikvarter, som det
har appetit til.
Rigtig mange store elever får ikke deres energi- og næringsbehov
dækket til frokost. Derfor er måltidsopskrifterne på to
portionsstørrelser for at sikre, at både de små (7-10 årige) og de
store børn (11-15 årige) bliver mætte.
170 sunde måltidsopskrifter
Inden sommerferien fik køkkenerne tilsendt 30
måltidsopskrifter, så menuerne kunne være klar til skolestart. ”En
af de store gevinster ved måltidsopskrifterne er, at der ikke bare
er opskrifter til 30 måltider men til over 170 forskellige
måltider” udtaler Bodil Andersen. Ved hjælp af ombytningslister kan
køkkenpersonalet nemlig sammensætte nye måltider, og stadigvæk være
sikker på, at ernæringskravene er opfyldt.
Kontakt
Fødevarestyrelsen cand.pæd. i ernæring Tove Vestergaard 33 95 61
84