Glade medarbejder, der kan nyde sund og lækker
mad på arbejdspladsen, og en god stemning i kantinekøkkenet er alfa
og omega i en kantinedrift. En god mad- og måltidspolitik kan være
med til at sætte rammerne for sund kantinedrift. Men det kan være
en stor udfordring at udarbejde og indføre en mad- og
måltidspolitik. Det kræver fx indsigt i arbejdspladsens særlige
forhold, kantinen, brugerne, kendskab til råvarer, nyeste viden om
ernæring og motivation af personale. Det involverer både kantinen
og den virksomhed som kantinen er en del af.
Hvis kantinen er udliciteret involverer det typisk også
kantineudbyderen.
SUHR’S og VIFFOS (Videncenter for Fødevarer og Sundhed) har i
samarbejde udviklet en række kurser, konferencer, netværksmøder,
der vil lette arbejdet med at skrive og implementere en mad- og
måltidspolitik.
Der er kurser om ernæring, processer, smag, særlige kundegrupper,
kantineledelse og kommunikation etc. Kurserne er målrettet enten
kantineledere, kantinepersonale eller de overordnede ansvarlige for
kantinen på arbejdspladsen og kantineudvalget.
Kontakt
Fødevarestyrelsen, Susanne Walter Johannessen, ernæringsfaglig
medarbejder, 7227 6693.
SUHR's Lise Justesen, 3345 0362,
lj@suhrs.dk
VIFOS, Winnie From Thesbøl, 7248 1279,
wft@cvusj.dk