Som kommune eller initiativtager på sundhedsfremme og
forebyggelsesområdet kan dette katalog bidrage til netværk og
inspiration fra de nordiske lande. Du finder korte beskrivelser af
forskellige initiativer og best practice, henvisning til
kontaktpersoner og links til videre information. I et appendiks
findes en oversigt over alle projekterne i kataloget, der kan guide
dig på sporet af relevante initiativer.
Kataloget er en opfølgning på Nordisk Handlingsplan for bedre
sundhed og livskvalitet gennem mad og motion. Hvert nordisk land
har en handlingsplan for bedre sundhed.
Handlingsplanerne formulerer nogle mål indenfor bestemte
tidsrammer. Generelt omfatter målene blandt andet, at niveauet af
fysisk aktivitet skal øges ligeledes med indtaget af sund mad. Alle
lande sætter speciel fokus på indsatser overfor gruppen af børn og
unge. Derfor er nærværende katalog afgrænset til indsatser overfor
denne gruppe.
De nordiske lande
De nordiske lande forvalter i stor udstrækning
sundhedsfremme på forskellig vis. I Sverige, Norge og Island
foregår de konkrete initiativer på kommunalt niveau på baggrund af
statsligt udstukne rammer. I Finland er kommuner, NGO´er og
foreninger hovedaktørerne i det sundhedsfremmende arbejde. Mens det
sundhedsfremmende arbejde i Danmark blandt andet omfatter mange
partnerskaber, som staten sætter i gang sammen med
interesseorganisationer og industri.
Kontakt
Fødevarestyrelsen ernæringsfaglig medarbejder Puk Holm 3395
6031.