Sundhed på Spil" er et nyt dialogspil fra Fødevarestyrelsen
Sundhedsstyrelsen og Skole og Samfund, der sætter skolens sundhed
på dagsordenen.
Spillet er rettet mod forældre og lærere og er bygget op omkring
40 spillekort med udsagn, der lægger op til diskussioner om bl.a.
madvaner, mobning, bevægelse og rusmidler. Spillet sætter fokus på
sundhed i bredeste forstand: Eleverne skal ikke blot være raske –
de skal også have det godt.
Udsagnene lægger op til dialog, som kan munde ud i fælles
holdningner til elevernes sundhed og konkrete forslag til, hvordan
skole og hjem sammen kan styrke rammerne for elevernes sundhed. På
den måde bliver der skabt en god sammenhæng mellem de
sundhedsholdninger, som eleverne oplever derhjemme, hos
klassekammeraterne og i skolen. Det giver eleverne de bedste
betingelser for at træffe sunde valg.
Sundhed på Spil giver forældrene medansvar for skolens
sundhed
Med "Sundhed på Spil'" får forældre med børn i skolen mulighed for
at være med til at formulere hvad sundhed skal handle om - i
klassen eller på skolen. Det kan både handle om den mad, der
serveres i skolens bod, eller om alkohol til fester. På den måde
får forældrene en stemme og skolen får et vigtigt indblik i
forældrenes holdninger og prioriteringer.
"Sundhed på Spil" kan desuden bruges til at skabe dialog om
skolens sundhed blandt det pædagogiske personale på skoler og i
SFO'er samt blandt de ældste elever i skolen.
Køb spillet hos Skole og Samfund
Synes du, at samarbejdet om sundheden trænger til at få et
pift på netop din eller dit barns skole kan spillet købes hos Skole
og Samfund for 200 kr. inkl. porto. Klik på linket til højre, hvis
du vil bestille spillet på Skole og Samfunds hjemmeside.
Kontakt
Fødevarestyrelsen, ernæringsfaglig medarbejder Maria
Haukrogh,
tlf.: 3395 6183