14. juni 2007
Nyt altomkost.dk
Fødevarestyrelsens portal for sund mad og
ernæring altomkost.dk er blevet relanceret. Sitet er blevet større
med flere målgruppe indgange så det nu er blevet nemmere at finde
det, du gerne vil vide mere om. Vi har også fået en ny og bedre
søgemaskine, hvor du kan søge specifikt og detaljeret.
Hvis du har haft altomkost.dk i foretrukne eller som bogmærke
virker det ikke mere og du skal lave det om. Vi har også fået nyt
ip nr.
Tip og gode råd til motion
Vi har lavet flere emner og nye områder om ernæring, sund mad og
livsstil. Vi har fx nu en indgang til motion med tips og ideer til
hvordan, du kan få den anbefalede mængde motion i de forskellige
livsstadier.
Test din sundhed
Hvor sund er du og hvor godt lever du efter de 8 kostråd? Det kan
du teste under punktet "Test dig selv". Her har vi samlet
alle test-dig-selv moduler, og det er også her du kan tjekke dit
sukkerforbrug i sukkerspionen eller teste dit energiforbrug i "Mål
maden".
Opskrifter
Vi har samlet alle vores lækre opskrifter i temaer alt
efter hvad du skal lave. Skal du fx ha' gæster til middag i
weekenden eller har du bare lyst til suppe eller en god sund
frokost - så kan du finde opskrifter til det her på altomkost.dk.
Du kan også vælge at bruge søgemaskinen på opskrifter, hvis du har
en ingrediens du gerne vil anvende. Vi lægger løbende nye
opskrifter på og samarbejder med nogle af landets bedste
kokke.
Skoler og institutioner
Er du med i bestyrelsen eller ansat på en skole eller
institution er der hjælp at hente under "mad i skole og
institution" hvis du skal i gang med en mad- eller måltidsordning
eller skal ha' gennemført en politik. Du kan også få hjælp fra den
lokale rejseholdsmedarbejder.
Har du brug for at vide hvordan andre har gjort eller har du lyst
til at dele dine erfaringer med andre så er erfaringsbanken helt ny
og er let at skrive og søge i.
Brevkasse, blog og nye farver
Meget snart vil der også være en brevkasse på sitet, som
du kan skrive til og få svar på spørgsmål om sund mad og livsstil
og efter sommerferien åbner vi en blog. Der kommer også nye friske
farver på sitet i løbet af kort tid. Vi håber, at du vil få
glæde af sitet enten som privat person eller i dit arbejde.
Fra den 1. juni, hvor vi relancerede altomkost.dk og til dags dato
har vi haft ca. 60.000 unikke brugere inde på sitet.
Kontakt
Fødevarestyrelsen Lone Sevel, redaktør 7227 6684.