Der bruges markant flere ressourcer på behandling, pleje og
lignende end på de indsatser af forebyggende karakter, som på sigt
kan gøre behovet for behandling mindre.
Bedre folkesundhed gennem øget fokus på forebyggelse kan på én gang
give flere gode leveår og spare samfundet for udgifter til
behandling.
Med regeringsgrundlaget (november, 2007) har den aktive
forebyggelse fået en central placering, hvor det påpeges, at
særligt børns helbred skal beskyttes mod dårlig kost og for lidt
motion. Det understreges, at samfundet har en vigtig rolle i
forhold til, at stille rammer til rådighed, der gør det nemt at
have en sund og aktiv livsstil.
Konkrete initiativer
Af konkrete initiativer kan nævnes sund mad til børn i dagtilbud og
skoler. Kostområdet ønskes blandt andet styrket ved, at alle børn i
daginstitutioner og skoler så vidt muligt skal kunne købe sund og
nærende mad til en rimelig pris.
På motionsområdet ønskes der, med udgangspunkt i at gode
motionsvaner grundlægges i barndommen, mere fokus på bevægelse og
motion i børnehaver og SFO’er samtidig med, at idrætsområdet
styrkes i folkeskolen. Dette tænkes bl.a. realiseret gennem et øget
samarbejde mellem de lokalt forankrede idrætsforeninger og
kommunerne, hvor idrætsforeningerne også vurderes at stå med gode
kort på hånden på områderne integration og forebyggelse.
National handlingsplan for forebyggelse
For at tilvejebringe yderligere dokumentation og opstille
klare mål for den fremtidige indsats skal en
forebyggelseskommission i 2009 præsentere en national handlingsplan
for forebyggelse. Planen vil inddrage den enkelte og familiens
ansvar for egen sundhed og bekæmpelsen af den sociale ulighed i
sundhed vil indgå som et vigtigt element.
Kontakt
Fødevarestyrelsen, cand.scient. Gregers Hummelmose, 3395
6673.