Efteråret og vinteren banker på døren. Det er tiden hvor vi har
lyst til mere mættende og fyldig mad. Rodfrugter er skabt til
efterårets og vinterens retter. Farvemæssigt spænder de fra
pastinakkens elfenbensfarve til jordskokkens jordfarver til
gulerodens orange og rødbedens dybe vinrødefarve. Men de giver ikke
kun farve til maden de er også meget nærende, mætter og smager
godt.
En ny gammel kending
Klimaet i Danmark og det nordlige Europa er ideelt til at dyrke
rodfrugter, bl.a. derfor har rodfrugter traditionelt været en
naturlig del af efterårets og vinterens retter. Men forbruget har i
mange år været for nedadgående efterhånden som salaten har afløst
suppen – en tendens der er ved at vende. Danskerne er ved at
genopdage rodfrugterne, en udvikling som bl.a. kendte kokke har
været med til at vende.
Rodfrugter ind i maden
Få ny variation ind i de sædvanlige retter fx pastinak, jordskokker
eller gulerod i kartoffelmosen. Bag et miks af forskellige
rodfrugter med lidt olie, timian, salt og peber og server dem til
kød, kylling eller fisk. Eller lav en god fyldig
kartoffel-jordskoksuppe – perfekt til en kold dag.
Kontakt
Fødevarestyrelsen Susanne Dunch, Ernærings- og Husholdningsøkonom,
tlf. 3395 6209.