Madpakkeservice udsender nyhedsbreve til over 11.000 familier
over hele landet med ideer til madpakken.
Konceptet blev startet af Kræftens Bekæmpelse og
Forbrugerstyrelsen, men er nu overtaget af Fiskeribrancen.
Men det betyder ikke, at madpakkeservice er gået helt i fisk. Der
er fortsat stor bredde i opskrifterne, som svarer til
spisetraditionerne, men fisken indgår i en række nye opskrifter,
som skal inspirere til at få mere fisk i madpakken og dermed fremme
af kostrådet om at spise fisk 2 gange om ugen.
Nye madpakkeideer
Madpakkeservice har i efteråret 2007 gennemført et
udviklingsprojekt sammen med studerende fra Suhrs Seminarium i
København med det sigte at udvikle nye opskrifter til madpakken.
Hovedopgaven bestod i at komme med ideer til madpakken, hvor det
som udgangspunkt er sjovt og nemt at spise maden, samtidig med, at
der er sundhed i madpakken. Blandt de nye ideer er indbagte
'madder', tærter og wraps, som er nemme at spise og som er et sundt
alternativ til den nærliggende tank eller pizzeria.
Du kan tilmelde dig madpakkeservice her i kolonnen til højre.