Danske børnefamilier holder fast i de traditionelle retter til
måltiderne. Om morgenen er det hvidt brød der hitter, til frokost
dominerer rugbrødsmadderne og til aften står den på spagetti med
kødsovs eller frikadeller. En ny undersøgelse fra
Fødevareinstituttet giver indblik i familiernes favoritter på
middagsbordene og i madpakkerne.
En bolle med ost og syltetøj
Når danske børn sætter sig til morgenbordet vil de typisk sætte
tænderne i et stykke franskbrød med pålægschokolade, ost eller
marmelade. Cornflakes og havregryn er også populære i hverdagen,
mens de mere sukkerholdige varianter som frosties og guldkorn er
populære i weekenden.
De mindre børn spiser morgenmad næsten hver dag, mens de unge på
19-24 år i gennemsnit springer morgenmaden over hver anden dag.
Spegepølse og leverpostej hitter til
frokost
Den traditionelle frokost med fire halve med pålæg er stadig et hit
blandt børn og unge. Rugbrød er den dominerende type af brød. De
mindre børn er de mest trofaste rugbrødsspisere, og spiser det
næsten hver dag, mens de ældre børn til en hvis grad erstatter
rugbrødet med hvidt brød.
Når der skal vælges pålæg, er det også de gamle kendinge, der er på
brødet: Leverpostej, spegepølse og pålægschokolade ligger blandt de
absolutte favoritter, mens fisken er en sjælden gæst på brødet.
Top fem for pålæg til 7-10 årige:
- Leverpostej.
- Skinke/ roastbeef.
- Spegepølse.
- Rullepølse/ flæskesteg.
- Pålægschokolade.
Frikadeller til hverdag og oksesteg i
weekenden
Til hverdag er det retter, der laves med hakket kød, der er
populære i familierne, men 1-2 dage om ugen står den også på
rugbrødsmadder til aften. I de varme retter er det frikadeller,
hakkebøf, og gryderetter som kødsovs og boller i karry, der er de
populære valg i løbet af ugen.
I weekenden er det steg, koteletter og bøffer, men også fastfood
som burger og pizza er et hit. Fisk spises sjældent i familierne,
men når det er på menuen, er det i form af fiskefilet,
fiskefrikadeller eller laks.
Den kogte kartofel indtager førerpositionen som tilbehør til
kødet hos alle aldersgrupper efterfulgt af pasta og ris. Blandt
grønsagerne er det den blandende grønne salt, med agurk og tomat
der er populær. Men mængden af grønsager der spises til den varme
mad er ikke imponerende. De ældste børn spiser mest, og de spiser i
gennemsnit hvad der svarer til ½ gulerod.
Top tre i hverdagen over varm aftensmad
-11-14år
- Gryderetter, fx kødsovs.
- Farsretter fx frikadeller.
- Svin, okse kalvekød fx koteletter og steg.
Top tre i weekenden over varm aftensmad
-11-14år
- Svin okse kalvekød fx kotelletter og steg.
- Pizza, burger, hotdog.
- Fjerkræ.
Kontakt
Fødevarestyrelsen Karen Eriksen, 3395 6182 eller
Fødevareinstituttet Sisse Fagt,
sfa@food.dtu.dk, tlf. 72 34 74
22