Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

23. januar 2003

Usund mad skader pigers hormonbalance

I en artikel i Berlingske Tidende den 22. januar 2003 nævnes, at amerikanske forskere har fundet slående beviser på at blot en lille ændring i kosten ændrer hormon-balancen. 8-10 årige piger der spiser for meget mad med højt fedtindhold og lavt fiberindhold, har sandsynligvis større risiko for, at der senere i livet udvikles brystkræft.

Såfremt undersøgelsen er rigtig citeret, bekræfter det endnu engang, at det er vigtigt med sunde kostvaner lige fra starten i livet. Fødevaredirektoratet giver Bjørn Richelsen, næstfor-mand i Ernæringsrådet, professor og overlæge, helt ret når han siger, at det jo ikke blot er hormonbalancen der bliver forstyrret og dermed en øgning i risikoen for brystkræft, men fedtholdige madvaner i barndommen øger også risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme og knogleskørhed. Og i denne sammenhæng må man ikke glemme motionen som jo også er en vigtige del i energi-regnskabet.

Fødevaredirektoratet vil gerne understrege at det ikke gælder om at sætte helt unge piger på diæt, som der er gjort i det forsøg artiklen omhandler, men at spise en sund varieret kost med max 30 procent af energien fra fedt og som indeholder rigeligt med frugt, grønt, kartofler og godt groft brød, gerne rugbrød.



Kontakt
Anja Biltoft-Jensen, cand.scient i ernæring, Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning, tlf: 72 34 74 25

Vil du vide mere: