Hvor tæt er du på 6 om dagen, og hvor er der plads til
forbedringer? At finde ud af det kan være første skridt på vejen
til at spise mere frugt og grønt.
Du kan teste dine frugt- og grøntvaner
her. Start med at udfylde skemaet - gerne i nogle dage og også
i en weekend. Det giver dig det bedste indblik i dine vaner og gør
det lettere at finde ud af, om det fx er til morgenmaden eller i
weekenden, der er plads til mere frugt og grønt. Det kan også være,
at du finder ud af, at du spiser meget frugt, men næsten ingen
grøntsager.
Når du har testet dine vaner, kan du sætte dig nogle mål for,
hvor meget frugt og grønt du vil spise om dagen i løbet af en
periode. Tjek dit forbrug igen efter et stykke tid, og se om målet
er nået./P>
I pjecen "6 om dagen-spis mere frugt og grønt" kan du hente
inspiration til, hvordan du og familien kan få mere frugt og grønt
ind i måltiderne - derhjemme, i børnehaven og skolen, på
fritidshjemmet og på arbejdet. Pjecen indeholder også enkelte
opskrifter./P>
Danskerne er allerede godt i gang med at ændre vaner. På fem år
er de voksnes daglige forbrug af frugt og grønt steget med i
gennemsnit 100 g, så de nu spiser 379 g frugt og grønt om dagen.
Anbefalingen er 600 g. Børn mellem 4 og 10 år spiser i gennemsnit
322 g af de anbefalede 400 g til denne aldersgruppe. Det er en
stigning på 40 g i løbet af fem år./P>