Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

28. oktober 2003

Spis suppe til det gode gys

Den 31. oktober er det allehelgensaftens eller halloween, som det hedder på engelsk. En god anledning til at lave græskarsuppe elle ristede græskarkerner. 

Selv om traditionen for at klæde sig ud og lave græskarlygter er amerikansk, stammer mærkedagen fra Europa. Allehelgensaften har rødder mere end totusinde år tilbage, hvor kelterne hyldede guderne ved at fejre overgangen til vinter den 1. november. Kelterne mente, at aftenen og natten før den første vinterdag – altså den 31 oktober – var en særligt magisk tidspunkt, hvor afdøde kunne vende tilbage til de levende eller onde ånder og hekse komme på besøg. Da kristendommen kom til Europa blev kelternes ritual ændret til at være den dag, hvor man fejrede alle de katolske helgener – deraf navnet.

Må jeg byde på en babyfinger?
Fejringen af allehelgensaften eller halloween, som vi kender den fra Amerika, er af nyere dato og kom til USA med katolske irere for cirka 150 år siden. Ordet halloween er en sammentrækning af ordene all-hallows-evening. I Amerika er halloween nærmest et karneval som vores fastelavn blot tilsat gys og uhygge. Børnene klæder sig ud i uhyggelige kostumer  som hekse, vampyrer, spøgelser eller monstre og der spises mad, som helst skal ligne og kaldes ting som "menneskeøjne", "babyfingre" eller "smeltede hjerner".

Den halloween tradition, som de fleste danskerne nok kender bedre end nogen anden, er græskarlygten eller græskarmanden, hvor et græskar udhules, skæres ud som et ansigt og bruges som dør-dekoration med en lygte eller et stearinlys i. Traditionen kommer fra irsk folklore og sangsagnet fortæller at lygten i sin tid blev lavet af en roe.

Allehelgensaften har også haft sine egne særlige måltider. Fyldet fra de udhulede græskar bliver i Amerika ofte brugt til at lave græskartærte af. Det kan også bruges til suppe, ligesom kernerne kan ristes. I gammel tid spiste man i Sydeuropa kun kold mad, for at svale de afdøde i skærsilden. Også hirsegrød var i gammel tid allehelgensaftensspise med en fortælling om, at man ville frelse lige så mange sjæle, som man spiste korn.


Vil du vide mere: