Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

26. marts 2003

Æg bør sprittes før de pustes

Nu står påsken for døren, og det er tid til at male og dekorere påskeæg. Hvis man vil bruge rigtige æg, kan der være en risiko for salmonella-smitte. Salmonella kan både findes på skallen og inde i ægget. Fødevaredirektoratet foreslår derfor, at man bruger sprit til at desinficere æggets overflade. Derefter kan man prikke hul i skal og blomme med en lang nål eller hæklenål, så æggemassen næsten kan løbe ud af sig selv. Det bedste er, hvis man slet ikke puster æggemassen ud med munden - så er risikoen for at blive smittet med salmonella minimal.

Man skal altid huske at vaske hænder, når man har rørt ved æg. Så risikerer man ikke at flytte bakterier over på andre madvarer.

Skoldning af æg fjerner ikke risikoen for salmonella, fordi skoldningen ikke dræber bakterier, som findes inde i ægget. Når man skolder ægget, stivner hviden indvendigt på skallen. Derfor kan man ikke bruge denne løsning, når man skal puste æg.

Fødevaredirektoratet anbefaler i øvrigt, at man anvender pasteuriserede æg til retter, som ikke varmes op, fx koldskål, is, fromage, mousse, råcreme m.v.

 

Fakta:
De seneste undersøgelser af danske æg viser, at 0,6 promille af æggene er inficerede med Salmonella.

Antallet af mennesker der bliver syge af Salmonella fra æg er faldende.



Kontakt
Lene Rasmussen, Fødevaredirektoratet tlf. 33 95 61 99
Vil du vide mere: