Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

14. oktober 2003

Madpakken er fuld af fordomme

Der er ofte flere fordomme end fakta med i børnenes mad- pakker. Eksempelvis er chokoladepålæg og spegepølse to udskældte størrelser, selv om det i virkeligheden er mere usundt, hvis madpakken mangler variation.

Spegepølse er ikke sundere end chokoladepålæg. Og ingen af delene behøver være usundt, hvis de optræder i en madpakke med masser af frugt og grønt og groft brød.

Der er ingen grund til at bandlyse bestemte pålægstyper i børns madpakker. For selv om eksempelvis chokoladepålæg bidrager med sukker og spegepølse med fedt i madpakken, kan der godt være plads til dem. Det bliver nemlig først usundt, hvis madpakken helt udebliver eller slet ikke er varieret.

Bare rugbrødet glider ned
"Der er ingen grund til at anbefale spegepølse frem for chokolade eller omvendt. I denne sammenhæng er det vigtigt at lytte til, hvilke ønsker barnet har. Hvis man sørger for at fylde madpakken med en masse frugt og grønt, så betyder det altså mindre, om det er chokolade eller spegepølse, der bruges som pålæg. Så længe det får rugbrødet til at glide ned.

Alternativet til en madpakke kan, ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt, let være meget værre – for eksempel hvis mad- pakken erstattes af kager, slik, snacks eller lignende," for- klarer Jeppe Matthiessen og gør opmærksom på, at spørgs- målet om hvorvidt madpakken er sund eller ej, ikke afhænger af pålægget på en halv skive rugbrød, men af helheden. "Principielt er der plads til alting i en madpakke, bare ikke altid og bare ikke i lige store mængder. Der behøver altså ikke være nogen problemer med hverken spegepølse eller chokoladepålæg på rugbrød, så længe der følger andre fornuftige ting med i madpakken som eksempel- vis frugt og grønt og groft brød," siger Jeppe Matthiessen. 


Fakta om spegepølse- og chokolademadden
Energiindholdet i spegepølse og chokolade er stort set ens nemlig cirka 2000 kJ pr. 100 gram.

Fedtindholdet i spegepølse er højere end i chokolade. Mens 29 ud af 100 gram chokolade er fedt, er 42 ud af 100 gram spegepølse fedt. Til gengæld er sukkerindholdet i chokolade cirka 50 ud af 100 gram, mens der ifølge levnedsmiddeltabel- len ikke er tilsat sukker i spegepølse.
 
Mængden af spegepølse på en 1/2 skive rugbrød kan variere fra 5 til 20 gram alt efter hvor tykke skiverne er. Som regel lægges et stykke pålægschokolade på 1/2 skive rugbrød svarende til 4 gram.
Det betyder, at energi- og fedtindholdet på en spegepølse- og chokolademad stort set er identisk, hvis man vælger tynde spegepølseskiver. Omvendt kan det være 5 gange højere for spegepølse end for chokolade, hvis man vælger tykke pålægsskiver. På den baggrund er det selvfølgelig en god idé at bruge tyndt pålæg og gerne på et tykt stykke rugbrød.



Kontakt
Danmarks Fødevareforskning, Jeppe Matthiessen tlf. 72 34 74 44.
Vil du vide mere: