Maden gør det ikke alene

Beboerne på mange danske plejecentre spiser for lidt. Derfor er en stor del af de ældre undervægtige og nogle også underernærede. - Men maden gør det ikke alene, når man vil forbedre de ældres vægt og ernæringstilstand. Alle elementer fra planlægning af et måltid til plejehjemsbeboeren forlader bordet har betydning for oplevelsen af måltidet, sagde formanden for Økonomaforeningen Irene Kofoed-Nielsen, i sin åbning af konferencen `Hvor blev det sociale måltid af?`, der netop er afholdt på Base Camp i København i samarbejde mellem Fødevaredirektoratet, Socialministeriet og Økonomaforeningen. Næsten 300 deltog i konferencen, der samtidig markerede afslutningen på projektet "Fremtidens mad til ældre".

Konsulent Margrethe Kähler fra Ældresagen talte om udviklingen fra fattighus til plejebolig. Hun sagde bl.a.: - At de plejekrævende ældres boliger først og fremmest skal være et hjem. Nogle kalder det et offentligt hjem, fordi der er ansat personale. Men det er først og fremmest beboernes eget revir: Et sted, som tilfredsstiller deres behov for tryghed og identitet og mindsker følelelsen af stress, konflikt og angst. Det er deres territorium, deres hjem. En bolig er noget fysisk og et hjem en følelse og sådan skulle det også helst være i et bo-levemiljø. Der skal være masser af hjem, for så tror jeg at man spiser noget mere. Og der skal være masser af skønhed. Jo ældre jo mere har vi brug for skønhed. Og der skal være masser af knus, kram og klap på kinden.

Hvem har ansvaret for måltidet og den offentlige mad spurgte universitetslektor Ylva Mattsson fra Umeå Universitet. Hun havde dog ingen svar, men fremhævede at det var vigtigt at tage fat både på forskellige niveauer. Både politisk og blandt myndigheder og andre personalegrupper samt i køkkenerne. Således at ansvaret for elementerne i det sociale måltid placeres og at man ikke bare beskylder hinanden for fejl. Hvis ingen påtager sig ansvaret kommer vi ikke videre.

Hvilken sammenhæng er der mellem plejehjemsbeboernes sociale engagement, deres ernæringstilstand og livskvalitet ? Det spurgte cand.scient. Bente Findling-Nielsen om og svarede selv.

- Der en sammenhæng mellem BMI (Body Mass Index) og socialt engagement, fysisk funktionsevne og køn hos ældre plejehjemsbeboere. Vi står ikke bare med en stor gruppe af tynde ældre med en BMI på mindre end 24. Vi står også med en meget stor gruppe med lavt socialt engagement og lav fysisk funktionsevne.

Hvordan kan fx lys på bordene, musik m.m. forbedre plejehjemsbeboernes ernæringstilstand ? Det var overskriften på en præsentation af hollandske erfaringer som Ph.d. studerende Kristel Nijs fra Wageningen Agricultural University talte om. Hun sagde at udover lys på bordene osv. var det også meget vigtigt for beboerne at have indflydelse på hvad de fik at spise samt hvor meget. Travlhed, uro og skænderier mellem de ansatte eller andre beboere, men også andre beboeres dårlige spisemanerer, ringe kontakt mellem beboerne og for enkelt møblement blev af beboerne fremhævet som forstyrrende elementer i forbindelse med måltidet.

Antropolog Jens Kofod fortalte at han sammen med klinisk diætist Ph.d. Anne Marie Beck, begge Fødevaredirektoratet, gennem de sidste to år har undersøgt hvilke faktorer i det sociale samvær og i spisemiljøet, har en indflydelse på om de ældre spiser mere. Vi har fundet nogel enkelte faktorer, som vi har præsenteret for projektets fremtidsværksted, der har arbejdet videre med det. Resultaterne offentliggøres i en rapport om ca. to måneder. Koreografer, reklamefolk, antropologer, kokke, designere har bidraget til idékatolog. Blandt de 100 ideer er: Plejecentre for alle generationer, hollandsk café indrettet med alle de møbler som børnebørnene ikke vil have, vandtrappe i spisesalen, og mere enkelt runde borde.

Projektleder Kirsten Brøndum Hørning, Århus Kommune, fortalte om opstart af madklubber for ældre i eget hjem.

Selv om det kan være svært at måle effekten af sundhedsfremmetiltag som f.eks. madklubber, mente hun på bagggrund af det sidste års erfaringer – uden blussel – at kunne sige at madklubber er et godt og sundhedsfremmende tiltag for pensionister, der gerne vil kunne klare sig selv foran stegepanden, er alene eller trænger til at møde nye mennesker eller savner selskab.

Områdeleder Elin Hjort og køkkenassistent Majken Hansen, Møllehøj, fortalte om arbejdet med spisemiljø specielt indrettet til de demente på plejehjem i Greve Kommune. Majken Hansen sagde bl.a.: - At plejepersonalet fremhævede at det indimellem kunne være vanskeligt at skelne mellem måden at lave mad på derhjemme og den måde maden blev lavet på plejehjemmet. F.x er der i øjeblikket i medierne kraftig fokus på fedtfattig kost. En kost der jo ikke ligefrem er beregnet til småtspisende ældre på et plejecenter. Som hjælp til plejepersonalet er der udviklet en række værktøjer som fx en opskriftsbog og sæsonplan.

Måltidspiloten Gitte Pedersen fra plejehjemmet Broparken i Rødovre fløj forbi Base Camp fortalte at en måltidspilot udnævnes før måltidet, anretter på fade, serverer ved borde og sørger for ro under måltidet. For at det det sociale måltid bliver optimalt, er det vigtigt at der planlægges, at bordet dækkes, at personalet bliver siddende under måltidet og at beboerne vænner sig til måltidspiloten. Effekten er bla. at beboerne spiser mere og er mere sociale. Det har samtidig styrket det tværfaglige samarbejde og givet øget opmærksomhed på beboernes ernæringstilstand. Men også at ting tager tid.

- Jeg tror på samarbejde og vi går hjem med forskellig inspiration. Det dér lille skub i dagligdagen, der kunne give det os mod på at gå i gang med det vi har gået og tænkt på længe, er faktisk utrolig vigtigt, sagde Irene Kofoed-Nielsen ved konferencens afslutning.

 - Jeg syntes, at vi som offentligt ansatte indenfor sundhedssektoren skal øve os meget i at være med til at fortælle de gode historier. Jeg tror at vi i dag er blevet inspireret til de gode historier og troen på at vores arbejde er rigtig spændende. Til sidst takkede Irene Kofoed-Nielsen især køkkenassistent Majken Hansen for i sit indlæg, at sige at hun kom oppe fra køkkenet. - Det er en af de få gange jeg har hørt et medlem omtale sin arbejdsplads som oppe, sagde Irene Kofoed-Nielsen.