I en rapport fra Fødevaredirektoratet, der udkom i juli 2002,
konkluderes, at cirka 4 ud af 10 kvinder i den fødedygtige alder
har små jerndepoter og at 3-4 % har decideret jernmangel, som giver
blodmangel. Også blandt pubertetspiger er lav jernstatus og
begyndende jernmangel et problem. Det skyldes at piger og kvinder
mister jern i forbindelse med menstruationen, og at de derfor skal
indtage mere jern end drenge og mænd. Mange gravide har ligeledes
et øget behov for jern til dannelse af fosteret, men ikke alle
gravide har behov for jerntilskud.
I rapporten slås imidlertid fast, at hvis man har mistanke om at
man selv eller ens pubertetspige mangler jern, så bør man henvende
sig til lægen og få målt sin jernstatus (serumferritin).Har man lav
jernstatus, bør man tage jerntilskud. Jernmangel ses især ved
hurtig vækst, langvarige menstruationer og kost med lavt kødindhold
og kan vise sig som træthed og hyppige infektioner.
Man skal ikke begynde at tage jerntilskud, hvis man ikke har
fået konstateret lav jernstatus eller jernmangel, fordi det ikke er
godt for kroppen med ekstra jern, hvis ikke behovet er der. Jern
kan ophobes i kroppen og i sidste ende give organskader. Samtidig
er der mistanke om – men ikke bevis for – at jernoverskud er
forbundet med øget risiko for hjerte-karsygdom og cancer.
Man kan selv gøre meget for at forebygge jernmangel ved at spise
fornuftigt. Mad med højt jernindhold, som kroppen kan udnytte, er
karakteriseret ved et højt indhold af kød, fisk og fjerkræ til så
mange måltider som muligt og tillige højt indhold af C-vitaminrige
levnedsmidler (alle typer kål, kartofler, citrusfrugter), højt
indtag af grove kornprodukter – helst langtidshævet brød (surdej)
eller brød hvor kernerne har ligget i blød inden bagningen, og
ingen te/kaffe til de mest jernholdige måltider (typisk frokost og
aften).
Kontakt
Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning, Heddie Mejborn tlf. 72
34 74 42