Danskernes forbrug af kartofler er halveret siden 1950èrne.
Forbruget af ris og pasta er steget, men kartoflen holder stadig
sin suveræne førsteplads som det foretrukne tilbehør til den varme
mad på de danske middagsborde.
Kartoflerne fylder stadig meget i det danske køkken, selv om det
er noget mindre massivt end for 40-50 års siden, da skrælning af
den lille rodfrugt var en fast daglig øvelse for husmoderen.
I 1950èrne var forbruget pr. indbygger 120 kg. Siden midten af
halvfjerdserne har forbruget stabiliseret sig til 60 kg. Der er
sket en stigning i forbruget i de senere år og det hænger bl. a.
sammen med øget produktudvikling, oplyser detailhandlen.
Trods faldende kartoffel-forbrug er rodfrugten stadig
dominerende i dansk madkultur.
Dårligt image
Faldet i forbruget har flere årsager. Den øgede velstand betød
øget forbrug af dyrere råvarer som fx kød, mens basisråvaren blev
fravalgt. Danskerne rejser mere og kartoflens rolle i den danske
middagskultur påvirkes af inspiration fra andre lande, hvor ris,
pasta og brød spises til den varme ret.
I kølvandet på den megen fokus på sundhed og fedtfattig ernæring
fik kartoflens ellers så gode ry som et fremragende næringskilde et
par kraftige ridser i skrællen. Kartoflens image var tæt forbundet
med det gamle danske køkken, hvor bl. a. opbagte sovse har forøget
fedtprocenten.
"Før var kød tilbehør. Nu er kartoflen tilbehør. Kødet er blevet
den centrale del på tallerknen. Og det er lidt ærgerligt for
kartoflen er rig på C-vitaminer og det er et godt fedtfattigt
basistilskud. Forudsat at man ikke spiser den stegt eller som
fritter," understreger bromatolog Sisse Fagt,
Fødevaredirektoratet.
Mere varieret udvalg
Den lille stigning i forbruget i begyndelsen af halvfemserne
hænger formentligt sammen med en produktudvikling for at få yngre
forbrugere og travle børnefamilier til at spise flere kartofler.
Bl. a. er der i de senere år kommet bakker med små kartofler, som
er hurtigere at koge og som kan spises med skræl. Samtidig er der
kommet nye, spændende sorter på markedet, samt anvisning på hvordan
de kan tilberedes.
Alder og køn spiller dog stadig ind på kartoffelspiseriet, viser
Fødevaredirektoratets undersøgelser.
Mændene spiser 139 g. kartofler hver dag og kvinder spiser 90 g.
viser tal fra 2001. Ældre voksne spiser flere end yngre voksne. I
2001 spiste de 15-75 årige i gennemsnit 41 kg. kartofler. De
4-14-årige indtog i samme år 29 kg i gennemsnit. Sisse Fagt ser en
tendens til, at de unge igen har taget kartoflen til sig.
"Kartoflen har i en årrække haft et imageproblem hos de unge. Nu
hvor der er kommet flere og bedre sorter på markedet, er den igen
blevet trendy," siger hun.