Vægttab og undervægt er katastrofalt for skrøbelige ældre. Det
er en af konklusionerne i rapporten ”Ernæring og aldring”
udarbejdet af Ernæringsrådet i samarbejde med bl.a. eksperter fra
Fødevaredirektoratet.
Meget tyder på, at det er en fordel for ældre plejehjemsbeboere
og hjemmeplejeklienter at være lidt rundere end yngre
mennesker.
Konkret har undersøgelser vist, at ældre med BMI fra 24-29 lever
længere end ældre med BMI hhv. under og over disse grænser.
Det er modsat, hvad der er tilfældet hos yngre mennesker, hvor
den længste overlevelse er set hos personer med BMI fra 18,5-24,9.
Også hos ældre på sygehus synes det “ideelle BMI” at være højere
end for unge, når det gælder muligheden for at overleve sin sygdom.
Vægttab hos ældre er i alle situationer relateret til risiko for
tidligere død uanset størrelsen af BMI.
Grunden til, at det er en fordel for de skrøbelige ældre at have
lidt mere sul på kroppen, er formentlig, at ældre med lavt BMI også
har mindre muskelmasse og dermed mindre mulighed for god
funktionsevne og mindre modstandskraft, hvis sygdom, nedsat appetit
og vægttab indtræder – alle tre forhold er hyppigt forekommende
blandt ældre plejehjemsbeboere og hjemmeplejeklienter.