Opskrifterne, som du kan finde her på sitet,
forener velsmag og sundhed med hensynet til klimaet. Alle
opskrifter er beregnet til fire personer og er ledsaget af
oplysning om klimaaftrykket fra produktion af råvarerne til den
pågældende ret. Opskrifterne er inddelt efter årstiderne og du kan
finde alle de lækre opskrifter under hver årstid her i venstre
bjælke. Her kan du se eller downloade alle de 12 opskrifter.
Fødevarernes klimaaftryk
Når der produceres mad, udledes der drivhusgasser. Udledningen af
drivhusgasser ved produktion af en fødevare kalder vi fødevarens
klimaaftryk.
Der er stor forskel på de forskellige fødevarers klimaaftryk.
Blandt landbrugsvarerne er det kød, smør og ost, der har de største
klimaaftryk, mens frilandsgrønsager, kartofler, mel, gryn og brød
har de mindste klimaaftryk.
Blandt fisk og skaldyr er det hummer, der har størst klimaaftryk og
sild og muslinger, der har de laveste.
I 'Klima på bordet' finder du 12 forskellige klimavenlige og
ernæringsrigtige opskrifter.
Fælles for opskrifterne er, at de har et lavere klimaaftryk end
danskernes sædvanlige favoritter.
Du kan downloade
klimakogebogen 'Klima på bordet' i en webvenlig
version her