Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

Minestrone og grønkålstartar med aioli på ristet rugbrød

Klimaaftryk: Klimaaftryk ved produktion af råvarerne til denne ret til 4 personer svarer til 1,0 kg CO2.

Efterår Billede

Rå convenience:
”Naturen er både spiselig og appetitlig, og vi skal spise mere af den råt. Det er sundt og giver gode smagsoplevelser og nærvær i årstiden. Det er livskvalitet”. Søren Ejlersen, Årstiderne.

Det skal du bruge til 4 personer:

Minestrone
1 bundt porrer (ca. 225 g)
200 g gulerødder
300 g selleri, pastinak og/eller persillerod
300 g kartofler
1 spsk koldpresset rapsolie
150 g korn f.eks. spelt, kamut, emmer eller hvede
Ca. 2 liter vand
Suppevisk af f.eks. porretop, timian, persillestilke, laurbær og sort peber
300 g frisk grønkål
Havsalt og kværnet sort peber

Grønkålstatar
300 gram frisk grønkål
1 rødløg
4 skiver rugbrød

Raps aioli (kan eventuelt erstattes af færdiglavet aioli, som købes på glas)
1 æggeblomme, pasteuriseret
1 kartoffel, kogt og afkølet
1 fed hvidløg
1 tsk æbleeddike
2 spsk  koldpresset rapsolie
Havsalt

Sådan gør du:

  1. Skur eller skræl grøntsagerne og skær dem i grove tern.
  2. Kom lidt olie i en stor gryde, tilsæt grøntsager og sauter et par minutter.
  3. Kom kornene i og vend dem med grøntsagerne. Hæld vand ved, kom suppevisken i og lad suppen simre i 20 minutter.
  4. Hak grønkålen groft og stil til side. Den skal blot koge med det sidste minut.
  5. Hak den grønkål, der skal bruges til tartar, meget meget fint.
  6. Hak rødløget fint.
  7. Mos den kogte kartoffel til aiolien og rør den med æggeblomme og salt. Kom knust hvidløg og eddike i og tilsæt olie i en meget tynd stråle, mens der piskes. Fortynd med lidt koldt vand og smag til med salt, peber, hvidløg og eddike.
  8. Vend grønkålen med aioli og fint hakket rødløg. Smag til igen.
  9. Rist rugbrød sprøde i en brødrister, kom en god skefuld grønkålstatar på rugbrødsskiverne, drys med hakket løg
  10. Tilsæt groft hakket grønkål til ministronen, lad den koge ét minut og servér sammen med grønkålstartar på rugbrød