Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

Stegte sildefileter med stuvet spidskål, kogte kartofler og ovnbagte gulerødder

Stegte sildefileter
ca. 45 g pr. vuggestuebarn
ca. 60 g pr. børnehavebarn 

Det skal du bruge:

  • Hele silde fileter 
  • Rugmel
  • Olie til pensling

Sådan gør du:

  1. Skyl, og tør filetterne. Fjern evt. fiskeben med en pincet og klip filetterne igennem i ryggen til 2 dele.
  2. Hæld rugmel på et stykke madpakkepapir og vend sildefiletterne heri.
  3. Læg sildefiletterne på en bageplade med bagepapir og pensel med olie på hver side. Steg sildefileterne i ovnen ved 200 grader i ca. 15 min.

Tips
I stedet for sild kan du bruge hornfisk eller lade dig inspirere af årstidens fisk.

Stuvet spidskål
ca. 20  portioner á 75 g til både børnehave- og vuggestuebørn

Det skal du bruge:

  • 1 stort eller 1½ små spidskål (ca. 600 g dampet spidskål)
  • 4 spsk. minarine
  • 6 spsk. hvedemel
  • 6 dl letmælk
  • 4 dl kogevand fra spidskålen
  • Salt og peber

Sådan gør du:

  1. Skær spidskålen i kvarte. Skær stokken af og fjern evt. de yderste grove blade. 
  2. Skyl spidskålen og snit det meget fint. 
  3. Kog spidskålen i en gryde under låg i ca. 10-12 min. Hæld spidskålen i en sigte. Gem kogevandet. 
  4. Smelt minarine i en gryde og rør hvedemelet i. Tilsæt mælk og kogevandet lidt af gangen under kraftig piskning. Lad sovsen koge i ca. 5 min.  Spæd med mere kogevand, hvis sovsen er for tyk. 
  5. Bland den kogte spidskål i sovsen, varm den igennem og smag til med salt og peber.

Tips:
Spidskålen kan udskiftes med hvidkål eller andre rodfrugter, skåret i meget små tern. Mælkesovsen er en opbagt basissovs, der også kan tilsættes persille, revet ost til bechamelsovs m.v.       

Ovnbagte gulerødder
ca. 40 portioner á 25 g til vuggestuebørn
ca. 20 portioner á 50 g til børnehavebørn 

Det skal du bruge:

  • 2 kg gulerødder, renset vægt
  • Friske timianblade
  • 140 g olie
  • Salt og peber

Sådan gør du:

  • Skræl og skær gulerødderne en gang igennem på langs, i stænger af ca. 5 cm.
  • Læg gulerødderne på et stykke bagepapir.
  • Vend gulerødderne  med olie og krydderier. 
  • Bag i ovnen ved 200 grader i ca. 25 – 30 min, til gulerødderne er møre.

Tips:
Brug andre grove grønsager fx selleri, persillerod, majroe eller fine grønsager fx peberfrugt, courgette/squash eller aubergine. Vær opmærksom på at de fine grønsager bages hurtige møre, så bagetiden i ovnen reduceres. 

Kogte kartofler
ca. 75 g pr. vuggestuebarn
ca. 100 g pr. børnehavebarn 
Server kogte skællede kartofler til de stegte sild, stuvet spidskål og ovnbagte gulerødder.



Beregning af måltidets energiindhold- og fordeling

Vuggestuebørn       Børnehavebørn 
Energi i kJ  1170  Energi i kJ  1585 
Protein i E %    19 Protein i E %   19
Fedt (total) i E %   48 Fedt (total) i E %   51
Mættet fedt i E %    10 Mættet fedt i E %    10
Kulhydrat i E %    33 Kulhydrat i E %    30
Kostfiber i g / MJ   3 Kostfiber i g / MJ   3
Frugt og grønt i gram    55 Frugt og grønt i gram    80


Energiprocent (E %) angiver hvor mange procent af energien i måltidet der kommer fra henholdsvis protein, fedt, mættet fedt og kulhydrat.