Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

1. juni 2010

Lammekølle med abrikos og appelsin chili sirup

Til 6 personer

Den friske syrlige smag fra siruppen, og samspillet mellem lam og abrikoser er virkeligt spændende.

Ingredienser
200 gram tørrede abrikoser
1 dl appelsinsaft
1 lammekølle på 2-2½ kilo, få din slagter til at tage lår- og nøgleben ud. Køber du køllen frossen, kan du med en lille spids skarp kniv, selv udbene køllen
300 gram store skalotteløg
2 dl appelsin chili sauce
dijon sennep, efter smag
stegefast bånd/snor/kødnåle til køllen
groft salt og friskkværnet peber

Billede Billede Billede


Fremgangsmåde
Læg abrikoserne i appelsinsaften og lad dem trække et par timer i køleskab.

Krydr køllen grundigt indvendigt med groft salt og peber.

Hæld væsken fra abrikoserne, gem denne, og fyld abrikoserne ind i lammekøllen, der hvor benet har siddet, og bind/hæft kødet løst sammen med båndet/kødnålene. Krydr ydersiden af lammekøllen med salt og peber og læg i den i en smurt bradepande.

Varm ovnen op til 180 grader, og steg køllen, ca. 20 minutter pr. halve kilo, evt. med 1 dl vand i bradepanden.

Omkring en time før kødet er gennemstegt, kommes de hele, upillede skalotteløg i bradepanden og bager færdige sammen med kødet.

10 minutter før kødet er færdigt blandes appelsin chili saucen med sennep og appelsinsaften fra abrikoserne. Skyen fra løg og kød hældes i en skål, og skummes for det værste fedt.
Skyen piskes sammen med sauceblandingen og hældes over lammekøllen, og steges med kun med de sidste få minutter.

Skær kødet ud i fine tynde skiver, og server med det samme.

Opskrift: Morten Heiberg