Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

8. december 2010

Gourmetsaltet skinkemignon og couscoussalat

Gourmetsaltet skinkemignon
4 personer

1 stk skinkemignon
4 g salt (1 %)
5 g olie
Friskkværnet peber
 
 
Billede Billede  
 
Sådan gør du:
  • Dup kødet tørt med køkkenrulle. Fordel saltet på kødet og lad det trække i ca. 1 time i køleskab.
  • Tag kødet ud af køleskabet og dup igen kødet tørt med køkkenrulle. Kværn peber på overfladen.
  • Brun kødet på alle sider i en gryde med olie.
  • Læg kødet i et ovnfast fad og steg i ovnen ved 125 ºC til centrumstemperaturen er 70 ºC (ca. 1 time).
  • Skær kødet i tynde skiver.
Tip
Samme fremgangsmåde kan anvendes til et stykke afpudset svinekam eller mørbrad.


Couscous salat
4 personer
 
2½ dl vand
½ tsk salt
250 g couscous
 
Billede Billede Billede Billede
 
Sådan gør du:
  • Bring vand og salt i kog og rør couscous grynene i.
  • Tag det af varmen og rør basisingredienserne i.
Basis: 
 
½ - ¾ dl citronsaft
2 spsk jomfruolivenolie
Friskkværnet peber
2 spsk finthakket løg
1 dl hakket persille eller andre krydderurter
 
Forslag til sommerfyld:
 
100 g spæde spinatblade
20  friske ærter eller 2 deciliter frosne
15 cherrytomater
  • Skyl spinatbladene grundigt.
  • Bælg ærterne og skær cherrytomaterne i halve.
  • Vend grønsagerne i couscousen med de øvrige ingredienser.
  • Smag til med salt, friskkværnet peber og citronsaft.
Forslag til vinterfyld:
 
3-4 røde peberfrugter
2 fed hvidløg i skiver
  • Rens peberfrugterne og skær dem i strimler.
  • Læg dem på en bageplade med bagepapir. Vend med olivenolie og hvidløgsskiver.
  • Bag dem i ovnen ved 200 ºC i ca. 15 min. eller til de er bløde og bagte.
  • Vend peberfrugterne i couscousen med de øvrige ingredienser.
  • Smag til med salt, friskkværnet peber og citronsaft.
Tip
Couscoussalat kan i princippet laves med alle slags grønsager – prøv dig frem og brug dem du bedst kan lide. Et godt (og eksotisk) vinterfyld kan også være friske appelsiner og hakkede tørrede frugter og hvor du bruger kanel som krydderi.
 
 
Billede Billede

Server med et godt brød eller kartofler
 

Opskrift: Kirsten Høgh Fogt