(4 personer)
Ingredienser
Marinade:
saften af 1 citron
1 tsk stødt spidskommen
2 spsk hakket frisk salvie
Til stegning:
10 g smør
salt og friskkværnet peber
Rodfrugtfad:
700 g kartofler
3 løg (ca. 300 g)
300 g jordskokker
300 g selleriknold
400 g rødbeder
4 dl vand
15 g smør
2-4 fed finthakket hvidløg
1 håndfuld hakket persille (ca. 20 g)
2 tsk salt
friskkværnet peber
Tilbehør: grovbrød
Fremgangsmåde
Bank koteletterne med hånd-roden, hvis de er tykkere end 1,5 cm.
Rør marinaden sammen og lad koteletterne marinere heri, til
rodfrugtfadet næsten er færdigt, ca. 1 time.
Skræl alle grønsagerne og skær dem i terninger på 2 x 2 cm. Kom dem
i et ovnfast fad i et tykt lag.
Bland smør, vand, hvidløg, persille (gem lidt af persillen til
pynt), salt og peber i en gryde til smørret er smeltet. Hæld
blandingen over rodfrugterne. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader
1-1,5 time, til alt er mørt. Vend rundt i rodfrugterne nogle gange
undervejs, så de øverste ikke bliver tørre.
Tag koteletterne op af marinaden og dup dem tørre med køkkenrulle.
Lad smørret blive gyldent på panden ved god varme. Brun
koteletterne ca. 1 minut på hver side. Krydr med salt og peber.
Steg dem færdige ved jævn varme, 4-6 minutter på hver side.
Drys resten af persillen over rodfrugtfadet ved servering.
(Nogle af krydderierne kan være vanskelige at få i økologisk
kvalitet.)
Opskrift: Karen Hare