Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

1. juni 2010

Grillet hellefisk i savojkål

(4 personer)

Ingredienser

600 g hellefiskfileter (300 g til en forret), laksefilet kan også bruges
saften af 1/2 citron
1/2 spsk. olivenolie
salt og peber
4-8 dildkviste
4 citronskiver
ca. 8 blade fra savojkål

Tilbehør:
Grillede kartofler og grøntsager. Brød hvis retten serveres som forret.


Fremgangsmåde

Del hellefiskfileterne i 4 stykker. 

Bland citronsaft og olie, og dryp blandingen på fiskestykkerne. Kværn peber og salt over. 

Skær stokken af savojkålbladene, læg fiskestykkerne på med 1-2 kviste dild og en skive citron på hver, og luk bladet tæt sammen om fisken. Pak ind i endnu et blad, så indpakningen bliver helt tæt. 

Læg fiskepakkerne på grillristen, og grill dem i 15-20 min. - alt efter fiskens tykkelse.


Tips:
Når fisken pakkes ind, bevares den sarte fiskesmag og du undgår, at fiskekødet går i stykker. Spis ikke indpakningen.


Opskrift: Marianne Kastberg