Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

1. juni 2010

Salte sesamskurke

(20 personer)

Ingredienser

10 pitabrød
1-2 agurker
2 deciliter sesamfrø
2 teskefulde salt


Fremgangsmåde

Rist sesamfrøene på panden ved svag varme i cirka 5 minutter til de bliver brune.
Vend dem med en grydeske. Hold øje med dem, de brænder hurtigt på.
Hæld sesamfrøene på en tallerken og lad dem køle af.
Kom salt i og rør rundt. Sesamfrøene kan holde sig 3 måneder i en lukket dåse.
Lun pitabrødene i ovnen.
Skær pitabrødene i 4 stykker.
Skyl agurkerne og skær dem i skiver på 1 centimeter.
Læg agurkerne i pitabrødene og drys med sesamfrø.