1. juni 2010
Kartoffelsalat
Ingredienser
1 kg kogte, pillede kartofler (ca. 1,2 kg rå)
4 dl ymer, A38 eller A-tykmælk
1 spsk. sennep
1 tsk groft salt
1 knsp. stødt hvid peber
1-2 tsk. sukker
1/2 finthakket løg (40 g)
1 bundt finthakket purløg (25 g)
Fremgangsmåde
Rør ymer eller lignende sammen med de øvrige ingredienser.
Skær kartoflerne i skiver, og vend dem i dressingen.
Tips:
Salaten smager bedst, hvis den får lov at trække en time og ikke er
for kold ved serveringen.
Dijonsennep kan være skarp i smagen, når den bruges som krydring i
et magert produkt som ymer eller lignende. Brug evt. sød fransk
sennep eller halvt af hver. Smag dig frem til den variation, du
bedst kan lide.
Til kartoffelsalat er små og faste kartofler bedst, f.eks.
Asparges. Andre kartoffelsorter som f.eks. Sava og Folva er også
velegnede.
Kartoffelsalat med friske krydderurter kan holde sig nogle dage i
køleskab.
Har du lyst til at eksperimentere lidt med smagen, er her nogle
forslag:
Fynsk
Erstat 1 dl ymer eller A38 med 100 gram rygeost 5%.
Dansk med karry
Tilsæt 2 tsk. karry, og erstat de finthakkede løg med finthakkede
rødløg.
Dansk med dild
Erstat purløg med en masse fintskåret dild - lækkert især til de
nye kartofler.
Dansk med ærter
Erstat sennep, løg og purløg med 1-2 tsk. citronsaft og 250 g ærter
- evt. friskbælgede.
Indisk
Erstat sennep og purløg med 1 spsk. friskhakket korianderblade
(eller 1/4 tsk. stødt koriander), 1/2 spsk. hakkede mynteblade
(eller 1 tsk. tørret), 1 spsk. finthakket frisk ingefær (eller 1/2
tsk. stødt) og 1 finthakket chili (eller 1/2 tsk. stødt sød
chili).
Italiensk
Erstat sennep og purløg med 1-2 spsk. kapers og 50 g ansjoser
skåret i små stykker. Tilsæt evt. også 50 g hakkede oliven.
Opskrift: Sandra Leigh Draznin