Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

27. august 2010

Grøn salat med grillede peberfrugter

Ingredienser

4 peberfrugter, gerne forskellige farver
1 salathoved, f.eks. rød krølsalat
1 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamico-eddike (lagret italiensk eddike)

Salaten kan f.eks. spises sammen med grillede kødspid og flute eller madbrød.


Fremgangsmåde

Del peberfrugterne i halve eller kvarte, og fjern kernerne. Grill dem med skindsiden mod varmen, til de er mørke, og skindet har blister (7-10 min).

Lad dem køle lidt af under et fugtigt klæde, og flå skindet af. Skær dem i strimler.
Skyl og slyng salaten grundigt. Pluk den i mindre stykker.

Pisk olivenolie og balsamico-eddike sammen til en dressing.
Anret de strimlede grillede peberfrugter oven på salaten, og dryp med dressingen.

Tip: Det er vigtigt at holde salat adskilt fra råt kød.


Opskrift: Marianne Kastberg