Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

1. juni 2010

Auberginedip

(4 personer)

Ingredienser

2 stk. auberginer (ca. 600 g)
100 g kvark
salt og peber
1 potte frisk finthakket basilikum
2 spsk. citronsaft


Fremgangsmåde 

Skyl auberginerne. Skær stilk og blomst af.

Læg dem i et ildfast fad, og bag dem møre i ovnen ved 180 C i ca. 1 1/2 time.

Afkøl auberginerne, når de er færdigbagte.

Halvér dem, og skrab frugtkødet ud med en ske.

Blend det, eller hak det fint med en kniv. Kom det i en skål, og rør kvark i.

Smag til med salt, peber, finthakket basilikum og citron.

Tips:
Auberginedippen kan smages til med tabasco, hvidløg eller andre krydderier i stedet for basilikum.

Opskrift: Katrine Klinken