Tilberedning dagen før: Kom rugkernerne i en skål, og hæld
koldt vand over, så de er helt dækkede. Lad dem trække tildækket
natten over over i køleskabet.
FULDKORNSGRØD
Det skal du bruge:
2 ¼ dl knækkede eller skårne rugkerner
½ l vand
1½ dl grødris
4 dl havregryn
1½ spsk. sesamfrø
1½ spsk. blendede solsikkekerner
1 l letmælk
1 tsk groft salt
Sådan gør du:
- Hæld kernerne i en sigte, og kassér udblødningsvandet.
- Kom vandet i en gryde og bring det i kog i en tykbundet gryde.
Kom udblødte rugkerner, ris, havregryn, sesamfrø og blendede
solsikkekerner i, og bring det i kog. Kog blandingen under omrøring
i ca. 1 minut.
- Tilsæt mælk, og bring atter blandingen i kog. Kog ved svag
varme og under låg i ca. 30-40 min. Rør af og til.
- Tilsæt salt, og smag til. Kog evt. grøden uden låg ca. 2 min.
under omrøring, hvis den er for tynd.
- Server frugtgrød fx æblemos til den varme grød.
ÆBLEMOS
Det skal du bruge:
4 stk. Æbler fx Belle de boskoop, 350 g renset
2 spsk sukker
¼ dl vand
1 tsk. vaniljesukker
Sådan gør du:
- Skræl æblerne, og fjern kernehuse og stilke. Skær æblerne i
mindre stykker. Kom æbler, sukker og vand i en gryde.
- Kog blandingen ved svag varme og under låg ca. 10 min. til
æblerne er møre.
- Pisk æblerne til mos med et piskeris eller en stavblender.
- Smag mosen til med vaniljesukker.