Her finder du opskrifter med retter, der er sammensat, så de
passer til små børns smag, konsistens og energibehov.
Portionsstørrelser
Portionsstørrelserne for opskrifterne er til 10
dagplejebørn på 1-3 år. Dette skyldes de små ingrediensmængder, som
indgår i opskrifterne. Du kan enten halvere opskrifterne eller
overveje, hvorledes overskud af maden til frokost kan spises til
mellemmåltid eller fryses ned. På hver enkel opskrift er foto af
måltider, der gengiver den anbefalede portionsstørrelse pr.
barn.
Portionsstørrelserne er baseret på gennemsnitsmængder. Det kan
ske, at nogle børn spiser mere eller mindre, end der er beskrevet
her. Eksempelvis vil et 1-årige børn formentlig spise mindre end 50
g kød, mens et 2½-3-årige børn spiser større portioner. Det er
vigtigt, at du justerer mængderne løbende, så der altid er nok, og
børnene kan spise sig mætte.