Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

Pizzasnegle med agurk og æble − hertil mælk at drikke

Det skal du bruge:


Pizzasnegle
(20 pizzasnegle)

20 g gær
1½ dl vand, lunken
2 dl surmælksprodukt, maks. 1,5 % fedt
½ tsk. groft salt
½ dl olie
250 g grahams- eller fuldkornshvedemel
Ca. 250 g hvedemel

Fyld
70 g tomatkoncentrat
½ dl tomatketchup
100 g kogt kylling i strimler
125 g mild revet ost, maks. 30+/17 % fedt
1 tsk. tørret oregano

Til pensling: sammenpisket æg, surmælksprodukt eller vand.



Sådan gør du:

  • Rør gæren ud i vand og surmælksprodukt. Tilsæt de øvrige ingredienser. Tilsæt evt. lidt ekstra mel, hvis dejen er for fugtig. Ælt dejen, til den er smidig.
  • Lad dejen hæve et lunt sted tildækket i ca. 1 time.
  • Rul dejen ud på et meldrysset bord 35 x 40 cm.
  • Smør en blanding af tomatkoncentrat og ketchup på dejen. Fordel ost, kylling og oregano over. Rul dejen sammen til en roulade. Skær sneglene i ca. 1 ½ cm tykkelse. Stil sneglene til efterhævning ca. 15 min.
  • Pensl sneglene, og bag dem ved 200 grader i ca. 20 min.. Beregn en snegl pr. barn. Sneglene kan fryses.

Tilbehør
kan fx være 2-3 æbler og 1 agurk eller anden frugt og grønt i sæson.