Det skal du bruge:
Gulerodsæbleboller
(20 boller)
20 g gær
2 dl vand, lunken
1 dl surmælksprodukt, maks. 1,5 % fedt
½ dl olie
½ tsk. groft salt
1 æble, revet
1 gulerod, revet
75 g mandler, groft blendede
1 dl havregryn
100 g grahams- eller fuldkornshvedemel
ca. 350 g hvedemel
Til pensling
Sammenpisket æg, surmælksprodukt eller vand.
Sådan gør du:
- Rør gæren ud i vand og surmælksprodukt. Tilsæt olie og salt, og
herefter de øvrige ingredienser, men hold evt. lidt af hvedemelet
tilbage.
- Tilsæt resten af melet, og ælt dejen til den er smidig.
- Stil dejen til hævning tildækket et lunt sted ca. 1 time.
- Hæld dejen ud på et meldrysset bord og form til en pølse. Skær
dejen i 20 stykker og form dem til
boller.
- Lad bollerne efterhæve ca. 20 min.
- Pensl bollerne og bag dem ved 200 grader i ca. 20 min. Tjek, om
bollerne er færdigbagte ved at banke på bunden. Det skal lyde hult.
Beregn en bolle til hvert barn.
Tip
I stedet for gulerod og æble kan fx vælges
courgetter, græskar, persillerødder, pastinakker eller pærer.
Bollerne kan fryses.
Tilbehør
Fx 5-6 pærer eller anden frugt og grønt i sæson.