Det skal du bruge:
Suppe med kartofler, gulerødder og linser
(Til 10 dagplejebørn)
500 g gulerødder, renset vægt
250 g kartofler, renset vægt
150 g løg, renset vægt
1 fed hvidløg
3 spsk. olie
125 g røde linser
1 ¼ liter bouillon
½ dl friskpresset appelsinsaft
½ tsk. groft salt
Krydring med peber
Pynt:
10 spsk. græsk yoghurt, 10 % (1 spsk. pr. barn)
Græskarkerner, blendede.
Tilbehør
Flute eller brød, beregn ca. 400 g
Sådan gør du:
- Skræl og skær gulerødder og kartofler i skiver. Hak løg og
hvidløg.
- Svits grønsagerne i olien i en gryde.
- Tilsæt de øvrige ingredienser til suppen med undtagelse af
appelsinsaft. Lad suppen koge
ca. 30 min. under låg.
- Blend suppen jævn med en stavblender eller med en
foodprocessor. Smag til med groft salt, peber
og appelsinsaft.
- Server yoghurt og flute eller brød til suppen.
- Pynt evt. med blendede græskarkerner.