Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

Snack grønt og fuldkornsgrød med frugtmos

- Vand at drikke

SNACK GRØNT

Du skal bruge:


Ingredienser  20 vuggestuebørn  20 børnehavebørn 
Gulerødder 2 stk., ca. 125 g renset vægt groft revet 8 stk., ca. 500 g renset vægt skåret i stænger
Blomkål     ¼ hoved ca. 130 g, renset i meget små buketter ½ hoved ca. 250 g renset vægt i små buketter
Agurk eller peberfrugt 1 stk., ca. 285 g renset vægt skåret i stænger 1 stk., ca. 285 g renset vægt
skåret i stænger

 
Sådan gør du:

  1. Rens grønsagerne og findel dem som anvist ovenfor.
  2. Anret grønsagerne i skåle.

Tip

Til børnehavebørn er det en god idé, at servere det grønne først og grøden bagefter.


FULDKORNSGRØD

Du skal bruge:


Ingredienser 20 vuggestuebørn 20 børnehavebørn
Vand (til kogning af kerner)  1 l  1 ¼ l 
Knækkede eller skårne rugkerner  4 ½ dl  5 ½ dl 
Vand (til grød)  1 l  1 ¼ l 
Grødris  3 dl  3 ½ dl 
Havregryn  8 dl  10 dl 
Sesamfrø 2 ½ spsk. 3 spsk.
Blendede solsikkekerner 2 ½ spsk. 3 spsk.
Letmælk 2 l 2½ l
Groft salt 1 tsk. 1½ tsk.
Olie 1 ¼ dl 1½ dl

Sådan gør du:


  1. Kog vandet op. Kom de knækkede eller skårne rugkerner i og kog 4-5 minutter ved svag varme under låg. Afdryp i en sigte.
  2. Kom nyt vand i en tykbundet gryde og bring det i kog. Kom kogte rugkerner, ris, havregryn, sesamfrø og blendede solsikkekerner i, og bring det i kog. Kog blandingen under omrøring i ca. 1 minut.
  3. Tilsæt mælk, og bring atter blandingen i kog. Kog ved svag varme og under låg i ca. 30-40 min. Rør af og til.
  4. Tilsæt salt, og smag til. Kog evt. grøden uden låg ca. 2 min. under omrøring, hvis den er for tynd.
  5. Rør olien i grøden. Vælg en smagsneutral olie fx majs- eller solsikkeolie.
  6. Server frugtgrød fx æblemos til den varme grød.


ÆBLEMOS


Du skal bruge:

Ingredienser  20 vuggestuebørn  20 børnehavebørn
Æbler fx Belle de boskoop 6 stk., eller 550 g renset vægt 8 stk., 700 g renset vægt
Sukker ¼ dl ¼ dl
Vand ½ dl ¾ dl
Vaniljesukker ¾ tsk. 1 tsk.

Sådan gør du:

  1. Skræl æblerne, og fjern kernehuse og stilke. Skær æblerne i mindre stykker. Kom æbler, sukker og vand i en gryde.
  2. Kog blandingen ved svag varme og under låg ca. 10 min. til æblerne er møre.
  3. Pisk æblerne til mos med et piskeris eller en stavblender.
  4. Smag mosen til med vaniljesukker.