Foccacia er et fladt brød, der krydres med rosmarin, timian,
oregano eller basilikum. Blandingen af durumhvede og pizzamel gør
brødet både porøst og sejt.
Du skal bruge:
25 g gær
3 dl håndvarmt vand
1/2 tsk sukker
1 1/2 tsk salt
1/2 tsk friskhakket rosmarin eller andre urter
3 spsk olivenolie
200 g durumhvedemel
ca. 300 g proteinrigt hvedemel
Drys:
2 spsk olivenolie
1-2 tsk salt
frisk rosmarin eller andre urter
Sådan gør du:
- Bland gæren med vandet, sukker, salt og durumhvede og lad det
forhæve ca. 30 minutter, til det begynder at boble.
- Tilsæt næsten alt hvedemelet og begynd at ælte dejen.
- Tag den ud på bordet og ælt mere mel i, dejen skal være blød,
og den skal æltes, til den er elastisk.
- Læg dejen i olieret skål - drej den rundt, så der kommer olie
på alle sider og lad den hæve en time.
- Rul dejen ud til en stor plade næsten på størrelse med
bagepladen.
- Læg dejen over på pladen og pensl den med olivenolie.
- Efterhæv brødet en halv time.
- Drys salt og rosmarin over og lav nogle små fordybninger i
dejen med tommelfingeren.
- Bag brødet midt i ovnen 20-25 minutter ved 225 grader, til det
er gyldenbrunt.