Kagen er dejlig både til kaffe eller klassens
time. Frugtindholdet holder den frisk, så den kan sagtens holde sig
en uge – hvis den da ikke er spist.
Ingredienser til 1 kage 20x30cm, ca.
20 stk:
75 g smør
250 g rørsukker
3 æg
225 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
2 tsk. stødt kanel
1 tsk. stødt ingefær
1/2 tsk. stødt allehånde
1/4 tsk. stødt nelliker
1 dl letmælk
250 g grofthakkede tørrede figner
75 g grofthakkede valnøddekerner
50 g hakket syltet ingefær (kan udelades)
Fremgangsmåde
Pisk smør og rørsukker cremet.
Tilsæt æggene ét ad gangen.
Bland de tørre ingredienser og rør dem i dejen sammen med mælken.
Tilsæt grofthakkede figner, valnødder og syltet ingefær og fordel
dejen i en bradepande (ca. 20x30 cm.) foret med bagepapir.
Bag kagen ved 180 grader i ca. 45 min. Lad den stå i formen 5 min.
før den vendes ud på en rist.
Opskrift: Sandra Leigh Draznin