1 roulade: 12-15 skiver
Du skal bruge:
Rabarber syltetøj (250 g kan evt. købes færdigt) eller kompot
af:
200 g rabarber
1 stang vanilje
100 g sukker
evt. 50 g mandler til fyld
Rouladebunde:
4 æg
100 g sukker
skal af 1 økologisk citron
60 g hvedemel
½ tsk bagepulver
2 tsk sukker til at drysse på bagepapir
2 stykker bagepapir
Sådan gør du:
- Skyl rabarberne og skær dem i ca.1 cm store stykker. Hæld dem i
en gryde med sukker. Kog rabarber med flækket vaniljestang til de
er møre ca. 15 min.
- Hæld kogende vand på mandlerne og smut dem. Hak dem groft og
vend dem i rabarbersyltetøjet.
- Tænd ovnen på 200 C.
- Pisk æg og sukker stift, ca. 10 min. med en håndmikser. Kom
fint revet citronskal i dejen. Drys mel og bagepulver igennem en si
og vend det i dejen med en dejskraber, uden at luften går ud af
skummet.
- Læg bagepapir i en bradepande. Smør dejen ud på det i et jævnt
lag. Sæt den i midten af ovnen og bag ca. 10 min. Læg et stykke
bagepapir drysset med sukker klar og vend kagen ud på bagepapiret,
så snart den er bagt. Dup bagsiden af bagepapiret med lidt vand, så
slipper kagen lettere. Rul kagen let sammen og afkøl den.
- Smør rabarbersyltetøjet på rouladen og rul den stramt. Lad den
trække nogle timer indpakket i bagepapiret, før den skæres i
skiver.
Opskrift:
Katrine Klinken