1. juni 2010
Æbleflæsk med timian og honning
Buffet- eller frokostret til 6-8 personer
600 g svinebryst i skiver af kogestykket.
Skiverne skal være
ca. ½-1 cm tykke.
½ tsk. salt
250 g løg
1 tsk. olie
1 kg æbler,
f.eks. Belle de Boskoop
2 spsk. flydende honning
½ spsk. friske
timianblade eller 1/2 tsk. tørrede
Tilbehør: 6-8 skiver groft rugbrød.
Tænd ovnen på 225ºC.
Pil løgene, halver dem, og skær dem i tynde strimler.
Læg løgene i et ovnfast fad eller en bradepande, som kan rumme hele
retten. Bland olien i
løgene.
Vask æblerne, del dem i kvarte, og fjern blomst, stilk og kernehus.
Skær dem
i både. Læg bådene i det ovnfaste fad eller bradepanden med
løgene.
Bland honning og timian med æbler og løg.
Sæt fadet midt i ovnen ved 225ºC i 30-35 min.
Steg flæsket imens på en tør pande ved middel varme i ca. 15 min.
Vend det
jævnligt. Tag flæsket af panden, og drys det med salt.
Læg flæsket taglagt oven på løg- og æbleblandingen med sværen opad.
Sæt
fadet i ovnen igen, til flæsket er sprødt og gyldent, ca. 5
min.
Tip: Kogestykket indeholder mindre fedt end stegestykket.
Stegestykket sidder
på siden af grisen, mens kogestykket sidder længere nede mod
maven.
Opskrift: Marianne Stagsted