Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk


10. april 2007

Stegt andebryst

Ingredienser

2 stk. andebryst a ca. 300 g
salt og peber

Svitsede rødbeder:
600 - 800 g rødbeder
1/2 spsk olivenolie
1/2 dl balsamico-eddike
2 spsk vand
groft salt
1 tsk brun farin

Halve bagte kartofler:
6-8 bagekartofler
1-2 tsk olie
salt og peber
1-2 tsk timian


Fremgangsmåde

Stegt andebryst:
Rids skindet i tern og gnid det med salt og peber.
Brun andebrystet på en pande med skindsiden nedad i 6-8 min.
Vend kødet og steg videre til kødet er gennemstegt. Kødet er gennemstegt, når kødsaften er klar og gennemsigtig, og kødet ikke længere er rødt.
Lad kødet hvile under alufolie ca. 15 min. Skær kødet ud i tynde skiver.

Svitsede rødbeder:
Skræl rødbederne og skær enderne af.
Skær rødbederne i tynde stave eller riv dem meget groft.
Varm olien op og svits rødbederne ved kraftig varme, uden at de bruner. Vend rødbederne hele tiden. Tilsæt balsamico-eddike, vand, salt og brun farin. Dæmp varmen og kog rødbederne under låg ca. 10. min.

Halve bagte kartofler:
Vask og skrub kartoflerne godt.
Skær kartoflerne igennem på langs og tør snitfladen med et rent viskestykke.
Pensl med olie og drys salt, peber og krydderier over.
Sæt kartoflerne i ovnen på en af de midterste ribber og bag dem ca. 45 min. ved 200 gr.
Mærk om de er møre med en urtekniv.

Tip: Kartoflerne kan i stedet drysses med paprika, karry, rosmarin, oregano eller merian.



Opskrift: Kirsten Høgh Fogt