Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

1. juni 2010

Sesamkylling med kartoffel-ostefad

(4 personer)

Ingredienser

1,25 kg kartofler (ca. 1 kg skrællet vægt)
8 dl letmælk
4 spsk majsstivelse
1 tsk salt
1/4 tsk revet muskatnød
30 g Danablu (kan udelades eller erstattes af f.eks. Grana eller anden reven ost)
1 stor friskslagtet eller optøet kylling
3 spsk mel
3 spsk sesamfrø
2 tsk salt

Tilbehør:
Traditionel argurkesalat, grøn salat eller sprøde peberfrugter med vineddike


Fremgangsmåde

Skræl kartoflerne, skær dem i skiver, og skyl dem. Rør mælken sammen med majsstivelse, og giv det et opkog sammen med salt, muskat og smuldret ost. Læg kartoffelskiverne lagvis i et ovnfast fad i et 3-4 cm tykt lag. 

Hæld mælkesovsen over. Stil fadet i en 200° varm ovn, og lad det stege ca. 1 time, eller til kartoflerne er møre. 

Bland mel med sesam og salt. Del kyllingen i 4-6 stykker, og vend hvert stykke i melblandingen. Læg kyllingestykkerne på en rist, der er lagt hen over en lille bradepande, og stil dem ind ved siden kartoflerne i ca. 50 min.

Tips:
Sammen med kyllingen smager en salat godt, prøv f.eks. sprøde peberfrugter med vineddike.

Kødstykkerne kan vendes i mælk, før de vendes i melblandingen (lav dobbelt portion), hvis du foretrækker en sprød skorpe. Kartoffelfadet kan også smages til med krydderurter, et løg eller andre grøntsager i stedet for osten.


Opskrift: Marianne Kastberg og Karen Hare