Fødevarestyrelsen
www.altomkost.dk

1. juni 2010

Kalkun på grønt

(4-6 personer)

Ingredienser

1 kalkuncyvette (ca. 900 g)
2 tsk salt
peber
25 g tørrede tomater
2 squash
4 tomater
3 porrer
1 1/2 dl vand, bouillon eller rødvin

Tilbehør: kartofler eller kartoffelmos


Fremgangsmåde 

Læg kalkuncyvette (udbenet overlår) med skindsiden nedad, og drys med salt og peber. Hak de tørrede tomater groft, og læg dem på kødet. Rul kødet sammen med skindsiden udad, og bind en snor omkring det. 

Skær squash og tomater i tern, og skær porrerne i tynde skiver. Læg grøntsagerne i et ovnfast fad, og hæld væde ved. Læg kødet ovenpå, og stil fadet midt i en 180° varm ovn i ca. 1 time. Tryk grøntsagerne let sammen et par gange under tilberedningen, sådan at de ikke tørrer ud. Tilsæt evt. mere væde. 

Tag fadet ud af ovnen, dæk det med folie, og lad det stå 25 min. før serveringen.


Opskrift: Karen Hare