Du skal bruge:
Krummen af 2 skiver hvedebrød
1,5 dl skummet- eller minimælk
1 god skive røget laks (ca. 50 g)
1 løg
2 æg
1 spsk. kartoffelmel
1 - 1 1/2 tsk. salt
1 knivspids reven muskatnød
peber
600 g hakket "hvid" fisk fx. sej, lange, torsk, gedde, sandart
eller aborre
Til stegning:
1-3 spsk. olie
Sådan gør du:







- Blød brødkrummen ud i mælk.
- Skær laks og løg i småstykker.
- Kør det i food-processoren sammen med det udblødte brød, æg og
kartoffelmel til en jævn masse.
- Tilsæt fisken sammen med saltet.
- Tænd og sluk et par gange ikke længere – det kaldes
interval-kørsel - indtil fisken er blandet med resten af
ingredienserne. Det er vigtigt at man ikke bare lader
foodprocessoren køre, for så bliver farsen fintmalet og
fiskefrikadellerne triste i konsistensen.
Stegning



- Kom olie på panden og pas på olien ikke bliver for varm.
- Sæt fiskefrikadellerne på med en ske.
- Dyp skeen i koldt vand mellem hver frikadelle.
- Steg dem langsomt gyldne og lækre på begge sider.
Tips:
Fisken til fiskefrikadeller kan selvfølgelig hakkes i hånden med en
stor skarp kniv. Så er man helt sikker på at frikadellerne bliver
grove og lækre. Men resten (løg, røget laks, brød osv.) skal helst
være så findelte at de "forsvinder". Hvis fisken håndhakkes skal
den røres sej med saltet før resten tilsættes.
Server med kartofler eller en salat af revne gulerødder og
selleri med en sennep, vinaigre dressing.
Dem der ikke bliver spist kan gemmes til madpakken.